Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Madordning

På Geelsgårdskolen tilbyder vi froko​​​stordning til alle vores elever. Vi har vores eget køkken, som tilb​ereder lækre, sunde måltider tilpasset elevernes behov.​​

Hver dag tilbereder vi 115 varme frokost- og aftensmåltider til vores elever, herboende børn og medarbejdere. Det bliver til rigtig mange måltider, og de skal naturligvis afspejle en madkultur, der følger med samfundsudviklingen inden for både smag, råvarer og bæredygtighed.

Specialtilberedning

Hvis dit barn har særlige smagsmæssige præferencer eller særlige behov som dysfagi eller lægeordinerede diæter, vil maden blive specialtilberedt derefter. For de elever der har brug for sondemad, diæt mv., samarbejder vi med skolens sygeplejerske. 

Gode råvarer og mad lavet fra bunden

Vi laver hver dag tre varianter af samme ret – standard, cremet og gratin. De tre varianter laves af de samme gode råvarer, så smag, vitaminer og næringsstoffer bevares.

Køkkenet bruger altid frisk grønt, fersk kød, friske krydderier og sæsonvarer. Vi har desuden indført ugentlig vegetardag, ugentlig fiskedag, vi serverer hovedsageligt kød fra fritgående og antibiotikafri dyr, og vi har bronzemærket i økologi.

Nytænking af specialkost

I køkkenet er vi nysgerrige på, hvordan vi kan nytænke den traditionelle specialkost. Sammen med kok og madkonsulent Rasmus Bredahl har vi udforsket, hvordan hjernens funktioner påvirker vores oplevelse af mad, og hvordan farver, dufte, smage, lyde og teksturer stimulerer sanserne. 

Vi afprøvede også på egen krop, hvad det betyder for en smagsoplevelse, når man mangler en eller flere af sine sanser.​

Med den inspiration arbejder vi videre med, hvordan vi kan sammensætte råvarer, smag og tekstur på nye, spændende måder. ​​Vi glæder os til at blive endnu bedre til det, vi gør for at give børnene på Geelsgårdskolen gode smags- og sanseoplevelser.​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden